Findes der ambiverte personer?

5 min. read

Findes der ambiverte personer?

Verden er delt mellem venstrehåndede og højrehåndede mennesker, ikke sandt?. Som så mange andre ting i livet, er det dog ikke helt så enkelt. Mens de fleste af os, der kan bruge begge hænder, har en præference for den ene eller den anden hånd, udvikler nogle deres egen stil. For eksempel kan et venstrehåndet barn, der ikke kan finde en venstrehåndet baseballhandske, blive nødt til at lære at spille højrehåndet for at komme på holdet. De er stadig ”venstrehåndede”, men det ville du ikke kunne se, når de spiller baseball. En person, der kan bruge begge hænder mere eller mindre lige godt til at gøre ting, siges at være ambidekstral. Det latinske præfiks "ambi" betyder begge, og "dekstral" betyder dygtig med hænderne.

To sider af samme sag

Vi hører ofte det samme om personlighed. Nogle betragter sig selv somekstroverte, mens andre føler sig mere som introverte. Men hvad nu hvis nogen trives godt med alenetid en gang imellem, men for meget tid alene betyder, at de gerne vil være sammen med andre? Omvendt, hvad nu hvis en dag med mange produktive møder er fantastisk, eller måske endda nødvendig, men efter en masse socialt samvær har de brug for at trække gardinerne for og være alene med en bog, se tv, sysle med en hobby eller har bare brug for en stille stund med deres egne tanker?

Et af de mest almindelige spørgsmål, som mange mennesker stiller, når de prøver at finde ud af deres Myers-Briggs^®-personlighedstype, er, hvordan de klassificerer sig selv, hvis de har en lige stor præference for at tilbringe tid alene som at tilbringe tid sammen med andre. Svaret er næsten altid, at alle har brug for begge dele. Betyder det så, at de af os, der føler os lige godt tilpas med at være ekstroverte som introverte, kan kalde os selv for ambiverte?  

Det er sandt, at mennesker i sagens natur er sociale væsner, men vi har alle – nogle gange desperat – behov for tid til introspektion, meditation, at skrive vores tanker og følelser ned eller at nyde en række sysler på egen hånd såsom spil, læsning, løb, surfing eller måske tage en lille lur søndag eftermiddag. 

På samme måde har mange af os, der altid har identificeret os som introverte, haft nok alenetid i de sidste par år på grund af COVID-19-pandemien og søger nu efter nye måder til at øge den tid, vi bruger på at være sociale uden for vores hjem. Så i stedet for at sige, at vi er  "ambiverte”, kan vi måske lige så godt sige, at vi er "menneskelige"”

Vi har alle nogle introverte og nogle ekstroverte træk, men ifølge teorien om personlighedstyper, som Myers-Briggs Type Indicator^® er baseret på, findes der ikke ambiverte mennesker. 

Ambiverte: De perfekte omskiftere

Personlighedspræferencer som ekstroversion og introversion er programmeret i vores hjerner, ligesom det at være højre- eller venstrehåndet. Men at være højrehåndet betyder ikke, at din venstre hånd er ubrugelig. Faktisk øver mange mennesker sig i at bruge deres ikke-dominerende hånd nok til at blive ambidekstrale. Det kræver meget øvelse, men det kan gøre dem mere alsidige til mange ting. 

På samme måde vil man, uanset om man foretrækker ekstroversion eller introversion, uundgåeligt lære en bred vifte af handlemåder i løbet af livet, som vil hjælpe en til at fungere bedre i verden. Disse adfærd omfatter både ekstroverte og introverte præferencer, som er nødvendige – afhængigt af situationen og i varierende grad – for at fungere effektivt som mennesker. 

Nogle tænker måske på en præference inden for et enkelt, specifikt område af deres liv og tror, at dette identificerer dem som enten introverte eller ekstroverte. Adfærd i en arbejdssituation kan være ret introvert, især for erhverv, hvor arbejde eller studier i høj grad udføres alene; tænk f.eks. på bibliotekarer, forskere og forfattere. Men den slags erhverv kan få en person til at længes efter kongresser, konferencer og samvær med andre efter arbejde. 

Andre arbejder måske med en flok udadvendte, selskabelige mennesker, og selvom mange mennesker får energi ved at være i selskab med disse mennesker, kan de beskrive deres engen adfærd som introvert. De siger måske noget i retning af: "Ja, vi har det godt på kontoret, men nogen skal være den stille, reflekterende type - og det er mig."

Sæt dig godt til rette: Introvert eller ekstravert?

Når du gennemfører Myers-Briggs Type Indicator (MBTI^®)-spørgeskemaet for første gang, så prøv at gøre det med den mest afslappede udgave af dig selv. Det vil sige dit mest autentiske jeg; dig selv, hvis du ikke havde nogen andre at forholde dig til, ingen andre til at påvirke din adfærd, og ingen til at stille forventninger til dig.

Hvis du f.eks. tænker på, at du ville handle på en bestemt måde på arbejdet, men du ville reagere på en anden måde sammen med familie og venner, får du sandsynligvis ikke de mest autentiske resultater. 

Vi taler om menneskelig personlighed her, ikke et matematikbaseret aspekt af universet såsom lysets hastighed eller antallet af kvadratmeter i en hektar. De fleste vil have spørgsmål med hensyn til MBTI-typer, og hvordan de bedst identificerer deres egen. 

Folk spørger ofte, om deres MBTI-type kan ændre sig i løbet af livet. Det virker måske lidt kompliceret, men teorien bunder i, at hver af os har en naturlig præference for at være enten mest ekstrovert eller mest introvert, og at denne tendens forbliver den samme hele livet igennem. Andre faktorer ændrer sig dog, såsom vores adfærd baseret på stress, kravene fra vores miljø og vores skiftende opfattelse af, hvad der foregår i vores liv – især når vi ældes og får nye erfaringer. Vi indser måske, at vi har fokuseret på visse ting og har forsømt andre lige så vigtige ting. Det kan få os til midlertidigt at ændre vores adfærd og måske endda ændre den måde, vi besvarer spørgsmålene i MBTI-spørgeskemaet på. Dette kaldes, måske ikke overraskende, for "midtvejsteorien." Men ændringer i vores opfattelse kan også relatere til skiftende omstændigheder, som f.eks. at forlade en karriere, der belønner ekstrovert adfærd for et arbejde, der tilskynder til det modsatte. Uanset årsagen er de resulterende adfærdsændringer næsten aldrig langvarige. Med andre ord ændrer omskiftninger i en persons adfærd eller miljø normalt ikke en persons naturlige præferencer.

Hvis du har lyst til at læse mere om, hvorvidt MBTI-typer ændrer sig, kan du følge disse links for at se en kort animeret video (på engelsk) og få en dybere forklaring af MBTI-ekspert Dr. Rachel Cubas-Wilkinson (på engelsk) eller lytte til Rachel i The Myers-Briggs Company Podcast sæson 1 episode  ”Inkluderende ledelse” (på engelsk),  som du kan finde der, hvor du lytter til podcasts. 

Var Beethoven venstrehåndet?

Lad os se nærmere på ambiversion. Ordene "ekstrovert" og "introvert" bruges mere præcist som udsagnsord end som navneord. Når vi først har fået en dybere forståelse af teorien om personlighedstyper, forstår vi det bedre, at selv om hver personlighedstype indeholder et "E" eller et "I", beskriver typedynamikken, hvordan de fire bogstaver, eller præferencer, i hver type arbejder sammen. Uanset vores præferencer, har vi alle en ekstrovert del af vores personlighed og en anden introvert del af vores personlighed. 

Det forlyder, at Ludwig van Beethoven var venstrehåndet, fordi nogle mennesker hævder at have set ham komponere med en fjerpen i venstre hånd. Men vi kan ikke vide, hvilken hånd han foretrak, ved blot at lytte til hans forunderlige musikkompositioner. Et klaver lyder på samme måde, uanset om pianisten er venstre- eller højrehåndet, fordi begge sider arbejder sammen for at producere en afbalanceret effekt. På samme måde arbejder de ekstroverte og introverte træk i os sammen for at gøre os til de personer, vi er, på trods af vores præference for enten det ene eller det andet.

Så ambiverte findes ikke, på trods af hvad de mest udadvendte, men dybt introspektive af os måske er tilbøjelige til at tro. Vi kan ikke foretrække at være både ekstroverte og introverte typer i lige høj grad. Den ene vil altid være stærkere end den anden, også selvom den måske ikke altid synes at dominere den anden. Vi kan bruge og bruger begge præferencer hver eneste dag.

Hvad vi gør i den ydre verden (vores ekstroverte træk) og hvad vi gør i den indre verden (vores introverte tendenser) viser, hvordan dele af vores personligheder fungerer sammen. Dette er den del af teorien, der kaldes for typedynamik (på engelsk). Hvis du føler dig lige godt tilpas alene eller i sociale situationer, er du sandsynligvis en person, der har udviklet balance og fleksibilitet ved at træne "begge sider" af din personlighed. At være en såkaldt ambivert er en indikator for et højt niveau af personlig udvikling, der giver en person mulighed for at vælge, hvordan man bedst opfører sig i en uforudsigelig verden fuld af uventede situationer. Ikke desto mindre har hver af os en præference for Extraversion eller Introversion, og det ændrer sig ikke. 

Hvis du ønsker mere dybdegående information om introverte og ekstroverte personligheder og hvordan hver type håndterer konflikter, kan du downloade vores gratis e-bog, Konfliktpsykologi på arbejdspladsen.