Fakta om MBTI® og almindelig kritik

Du har muligvis hørt eller læst noget om Myers-Briggs Type Indicator^® (MBTI^®)-værktøjet, som giver anledning til spørgsmål om dets gyldighed. Her vil vi tage fat på nogle af de mest almindelige kritikpunkter og misforståelser, og svare på nogle ofte stillede spørgsmål om værktøjet.

Et stykke historie

Lad os se på et par MBTI-fakta. MBTI-værktøjet har eksisteret i mere end 75 år, og har i mere end 40 år været tilgængeligt som værktøj for organisationer indenfor undervisning, statsmyndigheder og industrien samt til brug for MBTI certificerede brugere.

Værktøjet bliver brugt til at få en bedre forståelse for de naturlige forskelle mellem mennesker og til at anvende den viden i en række forskellige offentlige og private sammenhænge.

Fakta om MBTI:

• MBTI-værktøjet er tilgængelig verden over på 29 forskellige sprog.
• 88 Fortune 100-virksomheder har anvendt MBTI-værktøjet.
• Millioner af mennesker udfylder spørgeskemaet hvert år.

Den seneste udgave af MBTI-værktøjet—MBTI^® Global Step I™—er resultatet af en kompleks og omhyggelig proces med forskning og konstant udvikling. Årtiers testning har ført til fuldt udviklede vurderingskomponenter, baseret på tusindvis af repræsentative prøver. Disse komponenter er blevet analyseret vedvarende for funktionsdygtighed og testet for statistisk integritet med diverse grupper af mennesker siden midten af det 20. århundrede.

MBTI^®-værktøjets oprindelse

MBTI-værktøjet begynder med Katharine Briggs (1875 - 1968) arbejde. Hun var forfatter og forsker og brugte sit liv på at analysere og studere den menneskelige personlighed. Briggs' fascination med personlighed gjorde, at hun brugte titusinder af timer på at studere emnet ved at læse biografier og analysere personligheder. Briggs brugte det, hun lærte gennem sine studier og ved observation til at skabe nogle rammer for forståelsen af personlighedstyper. Hun udviklede sit første system for personlighedstyper under Første Verdenskrig.¹

I 1923 offentliggjorde Carl Jung, den berømte schweiziske psykolog, sit skelsættende værk om personlighedstyper, Psychological types,²

Briggs studerede Jungs arbejde og genkendte en tæt lighed med den rammer, hun havde arbejdet på. Da hun indså, at Jungs arbejde havde overgået hendes eget, opgav hun det for at fokusere på Jungs teori om psykologiske typer.

I løbet af Anden Verdenskrig begyndte Briggs' datter, Isabel Myers (1897 - 1980) at interessere sig for, hvordan man kunne benytte sig af personlighedsforskelle på en måde, så man kunne gøre produktiv brug af hendes mors udvikling af Jungs teori. Myers havde længe beundret sin mors arbejde og hun satte sig for at skabe et nyttigt værktøj - en personlighedsindikator. Hun præsenterede den første udgave af MBTI-værktøjet i 1943.³

ETS udgav i 1962 en opdateret udgave af MBTI-værktøjet, sammen med en brugsanvisning, stadig til forskningsformål.⁵

Ni hyppige kritikpunkter og misforståelser af MBTI

1. "Hverken Briggs eller Myers var psykolog."

Katherine Briggs fik en bachelorgrad med udmærkelse i landbrugsvidenskab fra Michigan Agricultural College—nu Michigan State University. Isabel Myers fik en bachelorgrad, også med udmærkelse, i statsvidenskab fra Swarthmore College i Pennsylvania.

MBTI-værktøjet er baseret på Jungs bog, Psykologiske Typer, og det værktøj, som Briggs og Myers skabte er baseret på psykologiske principper.

En hyppig kritik af MBTI-værktøjet er Briggs' og Myers' mangel på uddannelse indenfor psykologi og at dette forhindrede dem i at udvikle gyldige resultater. Mange mennesker uden uddannelse indenfor et bestemt område har dog ydet væsentlig bidrag til det område. Her er nogle eksempler:

• Thomas Edison, opfinderen af elpæren, filmkameraet og fonografen har gjort krav på over tusind patenter på trods af, at han blev bortvist fra skolen på et tidligt tidspunkt og derefter blev hjemmeskolet.
• Jane Goodall, beundret for sine studer af chimpanser, gjorde skelsættende antropologiske opdagelser inden hun gik på universitetet.
• Steve Jobs manglede programmerings- og ingeniørkvalifikationer og var ikke færdig på universitetet, da han blev medstifter af det, der nok er det mest innovative teknologifirma i verdenshistorien—Apple Inc.

2. "MBTI-værktøjet benytter sig af kunstige binære sammensætninger, men de fleste personlighedstræk befinder sig på et spektrum." Det betyder, at MBTI-præferenceparrene er kunstige.

Det passer, at de fleste personlighedstræk kan måles på et spektrum, og at udvise "for meget" eller "for lidt" af et givet personlighedstræk typisk anses for problematisk. Det er dog forkert at anse dette som en kritik af MBTI-værktøjet, da dette ikke er beregnet til at måle personlighedstræk men til at opdage personlighedsforskelle.

Jungs teori om psykologiske typer siger, at mennesker har naturlige tendenser til at bruge vores tankegang på forskellige måder. I denne teori introducerede Jung tre ud af de fire MBTI-præferencepar: Ekstraversion - Introversion; Sansning - Intuition, og Tænkning - Følen. Katharine Briggs og Isabel Myers tilføjede senere det fjerde præferencepar, Judging (vurdering) - Opfattelse. Alle foretrækker den ene side at hvert præferencepar.

MBTI-præferenceparrene er tæt forbundne med den teori, hvorpå værktøjet er baseret snarere end at være kunstige. Desuden afslører de nogle korrelationer som stemmer overens med forskellige psykologiske tests og værktøjer, deriblandt Adjective Checklist, Femfaktormodellen, NEO-PI^®.værktøjet og Birkman^®-metoden.⁶

3. Carl Jung sagde i et interview i 1957,⁷“Der findes ikke en rendyrket ekstrovert eller en rendyrket introvert. Sådanne mennesker ville være på sindssygeanstalten."

Dette synes at stride imod idéen om, at folk har en præference for ekstroversion eller introversion. Men yderligere forståelse af Jungs teori hjælper med at forklare dette udsagn.

Jungs teori om psykologiske typer fokuserer på de mentale processer opfattelse perceiving og vurdering judging—også kaldet de to primære "funktioner", som lader os fungere effektivt i vores liv. Vi indsamler oplysninger via opfattelsesprocessen (sansning—intuition) og tager beslutninger via vurderingsprocessen (tænkning—følen). Vi har også en præference for ekstraversion eller introversion, det, Jung kaldte vores "energiorientering".

Jung var klar omkring behovet for at beskæftige både vores vurderende og vores opfattende processer. Uden begge disse processer ville en person modtage information uden at tage beslutninger, eller tage beslutninger uden den nødvendige information.

Et andet hovedelement i Jungs teori er, at en af vores mentale processer er ekstrovert (brugt i den ydre verden) og den anden er introvert (brugt i den indre verden). Hvad enten vi foretrækker ekstraversion eller introversion beskæftiger vi os alligevel med den ydre verden og dens mennesker og vores indre, reflekterende verden.

Jung mente, at det er væsentlig at leve i begge verdener på denne måde. Hans henvisning til en "rendyrket ekstrovert" handler om nogen, som beskæftiger sig med ekstraversion på bekostning af introversion—dvs., som kun beskæftiger sig med den ydre verden. Den "rendyrkede introverte" gør det modsatte—beskæftiger sig kun med deres indre verden og udelukker den ydre verden.

Jung modbeviser ikke sin egen teori i dette udsagn. Han understøtter den faktisk.

4. Jung igen, i Psykologiske Typer:"Hvert individ er en undtagelse fra reglen."

Dette citat er blevet anvendt som bevis for, at Jungs teori er ugyldig og derfor som en kritik af MBTI-værktøjet. Citatet er dog meget anderledes taget i kontekst. Her er hele afsnittet:

Selvom der uden tvivl findes personer, hvis type genkendes ved første øjeblik er dette ikke altid tilfældet. Som regel er det kun omhyggelig observation og afvejning af beviserne, der tillader en bestemt klassificering. Uanset set hvor enkelt og tydeligt det fundamentale princip om de to modsatrettede holdninger måtte være, så er de i realiteten komplicerede og svære at bestemme, fordi hvert individ er en undtagelse fra reglen. Man kan derfor aldrig give en beskrivelse af en type, hvor fuldstændig den end måtte være, som gælder for mere end ét individ, til trods for, at den på visse måder karakteriserer tusinde andre. Konformitet er den ene side af et menneske, og unikhed er den anden. Klassificering forklarer ikke menneskets psyke. En forståelse af psykologiske typer kan ikke desto mindre bane vejen for en bedre forståelse af menneskelig psykologi generelt.⁸

Jungs fulde udtalelse råder os til at:

• Undgå at gøre antagelser om en persons personlighedstype.
• Anerkende, at personlighedstyper er komplekse.
• Afstå fra at forsøge at forklare hele en persons psyke ved hjælp af en typebeskrivelse.

Jung sammenlignede sin personlighedsteori med punkter på et kompas og sagde: "De er ligeså vilkårlige og ligeså undværlige... Jeg ville på ingen måde undvære dette kompas på mine psykologiske opdagelsesrejser."⁹ Som Isabel Myers senere udtrykte det: "En ENFP er som enhver anden ENFP, som nogle andre ENFP'er og som ingen anden ENFP."¹⁰

5. "Alle er ambiverte"

Femfaktor-personlighedsmodellen blev brugt i 2013 til at gøre “ambivert”-konceptet populært i forsøget på at finde en personlighedstype, som gav de mest produktive sælgere.¹¹ Femfaktormodellen måler fem personlighedstræk—karakteristikker, som deles af alle og som måles på en kontinuerlig skala. Studiet fokuserede på et træk, nemlig ekstraversion. Undersøgelser viste, at de dygtigste sælgere scorede i midten af ekstraversionsskalaen; disse mennesker blev derefter kaldt "ambivert".

Femfaktormodellen og MBTI-værktøjet er meget forskellige. På trods af ligheder mellem MBTI-værktøjet og Femfaktormodellen6, så måler Femfaktormodellen personlighedstræk, hvor MBTI-værktøjet bruger en typebaseret "sortering".

Et eksempel herpå er "håndethed", den dominerende hånd, man bruger til at skrive med eller udføre andre daglige opgaver. Femfaktormodellen måler "håndethed" på en vedvarende skala og viser, at de fleste mennesker, som har førlighed i begge hænder bruger begge hænder og befinder sig derfor i midten af skalaen. Femfaktormodellen måler "håndethed" på en vedvarende skala og viser, at de fleste mennesker, som har førlighed i begge hænder bruger begge hænder og befinder sig derfor i midten af skalaen.

MBTI-værktøjet vil afgøre, hvilken hånd man foretrækker at bruge—den hånd, som føles mest naturlig og behagelig—og indser samtidig, at alle de, som kan, til en hvis grad sandsynligvis bruger begge hænder.

6. "Psykologer bruger ikke MBTI-værktøjet."

Kritikere af MBTI-værktøjet citerer undertiden en artikel fra 2012 i Washington Post som citerede Carl Thoreson, Ph.d., psykolog og forhenværende formand for CPP, Inc, (nu The Myers-Briggs Company), for at sige at "mine akademiske kolleger ville stille spørgsmål ved"¹² brugen af MBTI-værktøjet.

Igen er konteksten vigtig. Artiklen nævnte ikke, at Dr. Thoresons arbejde på Stanford Universitet fokuserede på at ændre type-A-menneskers adfærd for at mindske mortaliteten ved hjertetilfælde.¹³ MBTI-værktøjet vurderer ikke type-A-personlighed og er derfor tydeligvis ikke et egnet værktøj for det emne, Dr. Thoreson omtalte.

Mens klinisk psykologi mest fokuserer på diagnose og behandling af sykopatologi, fokuserer MBTI-værktøjet på at identificere naturlige forskelle mellem normale, sunde mennesker. MBTI-værktøjet var aldrig beregnet til diagnosticering. Altså - to forskellige ting.

7. "MBTI-værktøjet er beregnet til at smigre folk."

Denne hyppige kritik beror sig igen på en misforståelse af formålet med MBTI-værktøjet.

MBTI-værktøjet er beregnet til at hjælpe os med at identificere vores præferencer i forbindelse med fire forskellige aspekter af vores personlighed. Præferencerne på hver side af et præferencepart er lige værdifulde —der findes ingen "bedre" eller "værre" præferencer eller personlighedstyper. MBTI-værktøjet er ikke beregnet til stille diagnoser eller identificere gode eller dårlige eller normale eller unormale personligheder. Det er en fejl at forveksle MBTI-værktøjet med psykologiske diagnosticeringstests på den måde. MBTI-værktøjet er faktisk slet ikke en "test", det er en vurdering eller en udforskning af personlighedspræferencer.

Beskrivelserne af de 16 MBTI-typer omfatter ganske rigtigt typisk adfærd og styrker, som er forbundet med hver typer, og de er med vilje beskrevet på en positiv måde. Beskrivelserne omfatter imidlertid også udfordringer og mulige områder for videreudvikling for hver type. Disse udfordringer er væsentlige for det, som Jung kaldte "individuation"—"udvikling af den individuelle personlighed"¹⁴—i arbejdet mod selvrealisering.

8. "MBTI-værktøjet er ikke pålideligt."

Artikler, der kritiserer MBTI-værktøjet, har tendens til at citere en enkelt pålidelighedsstatistik, der siger: "I løbet af en retestperiode på fem uger fik 50 procent af deltagerne en forskellig klassificering på en eller flere MBTI-skalaer." Denne statistik stammer fra en artikel, som blev udgivet i Journal of Career Planning & Placement¹⁵ og som citerede et studie fra 1979.¹⁶

Den første kommercielle version af MBTI-værktøjet blev sendt på markedet i 1977. Denne version af værktøjet har længe været forældet. Den nuværende version, MBTI^® Global Step I™-værktøjet, blev udgivet i 2018.

Hvad er så forskellen?

MBTI^® Global Step I-værktøjet vælger og scorer ligesom den forhenværende version, Form M (1998), komponenter ved hjælp af en computerbaseret metode, som kaldes Item Response Theory. Denne teknik er væsentligt forbedret sammenlignet med de mekanismer, som brugtes til Form G. 

Mange forældede og mindre effektive komponenter er blevet fjernet fra værktøjet siden 1977. De 92 spørgsmål, der bliver brugt i MBTI Global Step I, blev testet og valideret med en international repræsentativ stikprøve, som ikke fandtes i 1979.

Nyere artikler, som citerer statistikken om 50-procents test og gentest fra journalartiklen fra 1993 citerer forældede data og information om en version af MBTI-værktøjet, som ikke har været brugt i årtier.

Sammenhængen mellem test og gentest for MBTI Global Step I over et tidsrum på 6 til 15 uger viser en sammenhæng på mellem 0,81 og 0,86 for alle fire præferencepar, hvilket angiver fremragende pålidelighed.¹⁷

9. "MTBI-værktøjet kan ikke forudsige succes i et bestemt erhverv."

En hyppig kritik af MBTI-værktøjet er en mangel på beviser for en positiv sammenhæng mellem MBTI-type og erhvervsmæssig succes. Artikler, som bruger dette argument citerer ofte eksempler på personer, som blev ansat eller opfordret til at foretage karrierebeslutninger udelukkende på baggrund af deres MBTI-type.

Det passer—MBTI-værktøjet er ikke beregnet til at forudsige succes i et bestemt erhverv, og det gør det derfor heller ikke. Der er ingen beviser på, at visse MBTI-typer har større succes i visse brancher.

MBTI-værktøjet er designet til at beskrive, ikke forudsige. Desværre bliver værktøjet ofte misbrugt til f.eks. at træffe beslutninger om ansættelse, ligesom med andre psykologiske metoder. Dette forveksler præferencer med færdigheder og evner, og denne forveksling skader både arbejdsgiver og medarbejder ved potentielt at fravælge folk, som ville udmærke sig i en bestemt stilling. Arbejdsgivere kan risikere at blive retsforfulgt ved at fravælge kvalificerede kandidater baseret på et system, som ikke er beregnet dertil.

Personlighedstype angiver ikke færdigheder, evner, arbejdspræstation, eller fremtidig succes. Det er uetisk at benytte MBTI-værktøjet til ansættelse eller udvælgelse. Faktisk er det uetisk og nogle gange ulovligt at forlange, at jobansøgere skal tage en hvilken som helst form for test, hvis resultaterne kan bruges til at vælge dem fra.¹⁸

Undersøgelser om erhvervstiltrækning viser, at visse personlighedstyper tenderer hen imod visse karrieretyper.¹⁹

Se Patrick Kerwins webinar for at lære mere om hvert af disse punkter. 

Du kan også se en kort opsummering fra Dr. Rich Thompson, Senior Director for forskning hos The Myers-Briggs Company, eller læse vores omfattende MBTI-faktaside for flere oplysninger.

Fodnote

1. Francis W. Saunders (1991). Katharine and Isabel: Mother’s light, daughter’s journey. Sunnyvale, CA: The Myers-Briggs Company, 58.
2. Carl G. Jung (1921/1971). Psychological types. Princeton, NJ: Princeton University Press.
3. Saunders, 111.
4. Isabel B. Myers with Peter B. Myers (1980). Gifts differing. Sunnyvale, CA: The Myers-Briggs Company, xi.
5. Original research (ikke-publiceret). Retrieved from www.myersbriggs.org/my-mbti-personality-type/mbti-basics/original-research.htm?bhcp=1
6. Nancy A. Schaubhut, Nicole A. Herk., & Richard C. Thompson (2009). MBTI^® Form M manual supplement. Sunnyvale, CA: The Myers-Briggs Company, 11–13.
7. Richard I. Evans (1957). Conversations with Carl Jung. Princeton, NJ: Nostrand.
8. Jung, 516.
9. Jung, 541.
10. Isabel B. Myers (2015). Introduction to Myers-Briggs^® type (7th ed.). Sunnyvale, CA: The Myers-Briggs Company, 52.
11. Adam M. Grant (2013, April). Rethinking the extraverted sales ideal: The ambivert advantage. Association for Psychological Science, Psychological Science 24(6), 1024–1029.
12. Lillian Cunningham (2012). Myers-Briggs: Does it pay to know your type? Washington Post (December 12).
13. Meyer Friedman, Carl E. Thoresen, James J. Gill, Diane Ulmer, Lynda H. Powell, Virginia A. Price, …, & Theodore Dixon (1986). Alteration of type-A behavior and its effect on cardiac recurrences in post-myocardial infarction patients: Summary results of the recurrent coronary prevention project. American Heart Journal, 112(4), 653–665.
14. Jung, 448.
15. David J. Pittenger (1993). Measuring the MBTI… and coming up short. Journal of Career Planning and Placement.
16. R. J. Howes & T. G. Carskadon (1979). Test-retest reliabilities of the Myers-Briggs Type Indicator^® as a function of mood changes. Research in Psychological Type, 2(1), 67–72.
17. Isabel B. Myers, Mary. H. McCaulley, Naomi L. Quenk, & Alan L. Hammer (2018). MBTI^® manual for the Global Step I™ and Step II™ assessments. Sunnyvale, CA: The Myers-Briggs Company, 173.
18. Ethical use of the MBTI^® instrument (n.d.). Retrieved from http://www.myersbriggs.org/myers-and-briggsfoundation/ethical-use-of-the-mbti-instrument/home.htm?bhcp=1
19. Nancy A. Schaubhut & Richard C. Thompson (2012). MBTI^® type tables for occupations (2nd ed.). Sunnyvale, CA: The Myers-Briggs Company.