Neurovidenskab, psykologi og din MBTI®-personlighedstype

Kan læses på 7 minutter

MBTI^®-værktøjet (Myers-Briggs Type Indicator^®) er en effektiv metode til livslang personlig udvikling. Det er også en af verdens mest populære værktøjer til forståelse af personlighed—og personlighedsforskelle—fordi det virker. 

Ved at gennemgå et MBTI-spørgeskema og opdage din MBTI-personlighedstype—en dyb åbenbaring for nogle og ingen overraskelse for andre—kan du forbedre måden, hvorpå du kommunikerer, lærer og arbejder sammen med andre. Fordelene ved at forstå din MBTI-personlighedstype viser sig på arbejdet, i skolen, i stressede situationer og, måske allervigtigst, derhjemme sammen med dine kære.

Hvordan virker det? Godt, du spurgte. MBTI-værktøjet hjælper folk med at forstå deres naturlige personlighedspræferencer. Når du har udfyldt spørgeskemaet—som ikke er en ”test”, og der er ingen "forkerte svar"–kan du bekræfte den personlighedstype, som passer dig bedst og som udtrykkes ved hjælp af fire bogstaver, der beskriver modsatte personlighedspræferencer.

Du begynder med at angive, om du får mere energi gennem samvær med andre (beskrevet af ordet Ekstroversion eller bogstavet "E") eller gennem stille eftertænksomhed i løbet af alenetid (beskrevet af ordet "Introversion" eller bogstavet "I).

Nogle mennesker lever op til en udfordring ved at søge fakta og detaljer og fokusere på her og nu. På MBTI-sprog kaldes dette for Sansning, beskrevet af bogstavet "S". Andre folk foretrækker at se et større perspektiv og imødese fremtiden gennem iNtuition, beskrevet af bogstavet "N".

Det tredje præferencepar i Myers-Briggs^®-systemet er Tænking og Følen. Når du skal træffe en beslutning, har du så tendens til at fokusere på objektiv logik eller analyse af årsag og virkning (Tænking, eller bogstavet "T") eller har du tendens til at overveje den måde, hvorpå dine beslutninger indvirker på andre og fokusere på mellemmenneskelige forhold (Følen, eller bogstavet "F")?

Det fjerde og sidste par modsætninger handler om, hvorvidt du har tendens til detaljeret planlægning eller hellere vil tage tingene, som de kommer. Dem som foretrækker planlægning, struktur og afslutning beskrives med MBTI-ord som "Judging" (Vurdering) eller bogstavet "J". Dem, som hellere vil improvisere beskrives af ordet "Perceiving" (Opfattelse) eller bogstavet "P".

Når du har udfyldt spørgeskemaet og gennemgået profilen bliver din MBTI-type beskrevet ved hjælp af de fire bogstaver, som svarer til dine fire præferencer. Det lyder ret enkelt, ikke? Og det er det gode ved det. Årtiers teori og forskning er komprimeret til et forståeligt, handlingsorienteret sæt af tendenser, der beskriver og afslører så meget om, hvor vi fokuserer vores opmærksomhed, hvordan vi reagerer i forskellige situationer, og selv vores hovedmotivation—det, som driver os.

Din hjerne og din MBTI^®-personlighedstype

Hvad har alt det med neurovidenskab og psykologi at gøre? Ifølge Dario Nardi, Ph.D, forsker ved UCLA og MBTI-certificeret konsulent siden 1994, og forfatter af Neuroscience of Personality og  8 Keys to Self-Leadership består hjernen groft sagt af "en masse små moduler. Hvert modul er et neuralt netværk, som hjælper dig med at udføre en opgave. Nogle opgaver er konkrete som at genkende et ansigt, høre et tonefald og flytte en hånd. Andre opgaver er abstrakte, såsom at vurdere etik, tage andres feedback i mente og øve sig mentalt på en fremtidig handling. Der er mindst fem dusin moduler i neocortex. Så er der de brede evner som empati og fantasi—psykens elementer. De understøttes af forskellige moduler, som arbejder sammen som instrumenter i et symfoniorkester”. 

Hver af de 16 Myers-Briggs-typer er som et forskelligt stykke musik, som spilles af vores hjerne som en symfoni," beskriver Nardi. Nardi arbejdede med næsten 70 deltagere i en undersøgelse og brugte to eller tre timer på at teste forskellige opgaver med hver person. Hans resultater angiver, at de personer, som har den samme MBTI-type har tendens til at bruge de samme områder i hjernen til de samme slags opgaver. For eksempel tenderer personer med INFP-præferencer—Introversion, Intuition, Følen og Opfattelse—til at bruge de dele af hjernen, som hjælper med identitet, fantasi, lytning og tale. Personer med INTP-præferencer derimod—Introversion, Intuition, Tænking og Opfattelse—foretrækker områder, som styrker ræsonnement, udledning og opvejning af fordele og ulemper. INFP'er kan vise et helt blåt kort på et elektroencephalogram (EEG-monitorering) under en topersoners samtale, hvor INTP'er derimod viser et helt grønt kort, som angiver, at de lukker af for signaler fra den dybere del af hjernen for en mere objektiv og "disassocierende" vurdering af deres omgivelser.

Alle 16 MBTI-typer viser en lignende  sammenhæng med EEG-monitorering. Disse resultater er overbevisende, selvom sammenhæng ikke er lig med årsagsforhold. De giver en målbar sammenhæng mellem videnskabelige data og de forventede tendenser, eller fokusområder, for en given MBTI-personlighedstype.

Hvad med psykologi?

Vores personlighedspræferencer har tendens til at forblive de samme over tid. Vores personligheder, derimod, udvikler sig når vi bliver ældre og afspejler langtidseffekter af den kultur, vi lever i, vores karrierer, forhold, og alt det vi lærer i løbet af menneskets levetid.

Carl G. Jung, hvis teorier inspirerede Katharine Briggs og Isabel Myers til at skabe MBTI-værktøjet, definerede “individuation” (på engelsk) som “det terapeutiske mål for analytisk psykologi, der hører til den anden halvdel af livet, […] den proces, ved hvilken en person bliver til et psykologisk individ, en separat og udelelig enhed som anerkender [sin] inderste unikhed”. Med andre ord handler individuation om hver persons udvikling til at blive sit eget unikke selv, uanset ligheder med andre og lignende "typer".

Resultatet deraf er, at selvom  MBTI-personlighedstype kan angive visse præferencer vil din adfærd ikke altid være tilsvarende. Vi udvikler strategier til at håndtere en bred vifte af situationer i takt med, at vi udvikler os og lærer at klare os i en verden, som måske eller måske ikke reagerer positivt på vores præferencer. Vi kan faktisk udvise adfærd som er forbundet med det modsatte af vores naturlige præferencer, under udforskningen af forskellige måder at leve og forholde os til andre på. Ikke alle disse tillærte strategier vil passe sammen med din MBTI-personlighedstype. Det er ikke blot i orden, det er også helt normalt.

En hjerne som en værktøjskasse 

Vi bruger alle værktøj (på engelsk)—f.eks. personlighedsprofiler, mindfulness-teknikker, eller terapi—som hjælper os med at opfylde vores psykologiske behov.

Der er en masse debati øjeblikket om hvorvidt neurovidenskab en gang vil erstatte psykologi (på engelsk), sådan som psykologi engang erstattede det, der blev kaldt "psykoterapi" i Freuds og Jungs dage. Hvis det sker bliver du måske i stand til at bruge neurovidenskab (eller dens efterfølger) sammen med din MBTI-personlighedstype til at opnå en endnu større forståelse af dig selv, dine forhold til andre, og det at være menneskelig.

Om du kalder det evolution, fremskridt eller noget helt andet—én ting er sikkert: vi holder aldrig op med at lære nyt og forbedre os.

For mere information on MBTI personlighedstyper. download vores e-bog, The Power of Personality, her.