Færre spændinger med TKI

Konflikthåndtering var på agendaen for vores konsulenter i juni – læs mere i det månedlige sammendrag

TKI-, MBTI- og Saville-instrumenter var blandt de værktøjer, vores konsulenter i sidste måned brugte sammen med kunderne

Efter succesen med de interaktive webinarer i maj startede vores konsulenter juni måned med at formidle yderligere et webinar efter anmodning fra kunden. I forløbet af dette projekt har mere end 300 personer deltaget i de virtuelle sessioner med ‘Introduction to MBTI’.

TKI: konflikthåndtering

Vores konsulenter formidlede en konflikthåndteringsworkshop med fri adgang og brugte TKI-instrumentet. Kunden – en global leder inden for medicoteknologi og forskning – har en kulturelt forskelligartet, passioneret og højtuddannet medarbejderstab, der konkurrerer om ressourcerne i et tempofyldt miljø. Det har skabt spændinger på arbejdspladsen. Vores kunde ønskede at hjælpe medarbejderne med at tøjle disse spændinger på en positiv måde. Til det formål konstruerede vi en workshop med rollespil, for at deltagerne kunne øve forskellige situationer og blive mere effektive til at håndtere konflikter i nuet.

MBTI: lederskab

Et andet sted denne måned har OPP's konsulenter fortsat deres arbejde med et ledelsesteam i en global, specialiseret teknologivirksomhed. Sessionen, der benyttede MBTI-instrumentet, tidligere 360 graders feedback og deltagernes erfaring med deres ledelsesudviklingsprogram, havde til formål, at i) få teammedlemmerne til at udvikle stærkere arbejdsrelationer og ii) øge deres bevidsthed om, hvordan de retter ind i forhold til deres stakeholders.

Gentagelser

Vores konsulenter har også formidlet nogle gentagelser af arrangementer for kunder, der jævnligt bruger OPP som betroet leverandør. Denne måned har de leveret en workshop om strategisk indflydelse i sundhedssektoren, formidlet en MBTI-workshop for universitetsstuderende og brugt Saville Swift Analysis Aptitude-testen til at hjælpe en trådproducent med rekrutteringen af en leder.